I år har vi bedt Morten Rejkjær Clausen, Bjergsted om at holde båltalen kl. 20.45.
Morten Rejkjær Clausen kan vel beskrives som social entreprenør, og er ansat som afdelingsleder i Ung Kalundborg.
Morten er uddannet geolog, bor i Bjergsted, og er projektudvikler for Amfi, hvor han har været initiativtager til og tovholder for etableringen af Wakeboard bane og Bregninge Waterhub. Morten R. er ivrig dyrker af flere former for surfing.
Det er i høj grad Mortens fortjeneste at der er surfing på søen ved Amfi Vestsjælland, og han har også en andel i vores kommende realisering af stier mv. rundt i området.

