
Trille Palsgaard er vores korpige. De fleste kender det ikoniske nummer “Great Gig In The Sky”, hvor Clare Torry uforglemmeligt præsenterede en vokalpræstation, der hævede standarden.
Trille lever i den grad op til Clare Torrys niveau. Hun har sunget professionelt siden 1990 og er bedst kendt som leadvokalist i vokaltrioen “Me She And Her”, som vandt en Grammy som årets danske navn i 1996 med singlen “I Count the Minutes”.
Trille er en af Danmarks mest efterspurgte backingvokalister og har optrådt med en lang række kunstnere lige fra Sanne,Anne, Lis, AG til Medina, Seebach , Jada, og, Odbjerg, samt Beth Hart, Mark King, Kim Wilde, Rick Astley og mange andre både danske og internationale kunstnere. Hendes erfaring som kor- og studiesanger strækker sig over tre årtier, hvor hun har bidraget med korvokal på utallige plader og arrangeret sine egne stemmer.
Trille driver sit eget studie, hvor hun producerer og indsynger backingtracks til liveproduktioner.
Hun har desuden en stor passion for Pink Floyds musik, hvilket har motiveret hende til at blive en del af Any Colour You Like Part II.
