Efter murens fald blev det igen muligt at handle frit mellem Øst og Vest, og man kunne forvente, at Storebælt blev en vigtig port for skibstransport mellem Kattegat og Østersøen. En port med potentiale for udvikling af byerne på begge sider af bæltet.

Skulptur opstillet på Amfi Vestsjælland. Tanken inspirerede Kunstneren Jack Lundsdal, og han skabte en skulptur, som havde mulighed for at blive et logo for denne port. Jack Lundsdal var inspireret af kolossen på Rhodos, som i oldtiden stod ved indsejlingen til havnen på Rhodos.

På et Verdenskort kan man se Danmark som en port mellem Nordsøen og Det Baltiske Hav. Skulpturen blev derfor døbt ”Baltic Gate”, et navn som var egnet til at blive et godt internationalt ”brand” for Storebælt og som kunne skabe en association til navnet ”Golden Gate” – broen ved San Francisco i USA, som er kendt over hele Jorden.

En model af skulpturen blev fremvist ved en kunstudstilling i Kalundborg i 1996. Udstillingen hed ”Øst møder Vest”. Skulpturen blev dengang rost meget, og ideen med at anvende betegnelsen ”Baltic Gate” som et ”brand” for Storebælt skabte stor interesse. Det var yderligere Jack Lundsdals idé, at skulpturen skulle markere overgangen til en globaliseret og mere grøn Verden. Skulpturen kunne således illustrere denne overgang.

Desværre opstod der rivalisering mellem lokaliteter langs Storebælt om brug af ”brandet”. Var det den nordlige, den sydlige eller måske den østlige del af Storebælt, der var den egentlige port? Det var ikke muligt at skabe fællesskab om brug af ”brandet”. En enestående mulighed blev forpasset. ”Brandet” blev nedtonet og skulpturen blev gemt væk og glemt.

En dag kaldte tanken om en skulpturpark ved Amfi Vestsjælland mindet om ”Baltic Gate” frem igen. De dele, som man kunne finde af skulpturen, blev støvet af og istandsat. Med nye tanker og kreative menneskers hjælp blev manglende stykker fremstillet og en fornyet skulptur gjort helt færdig.

Skulpturen står ved søen i den smukke park på Amfi Vestsjælland ved Bregninge. Placeringen i en tidligere grusgrav og med Bjergsted Bakker som baggrund understreger netop den overgang fra industrisamfund til det grønne samfund, som Jack Lundsdal ønskede fremhævet, og efter mange år i glemsel er skulpturen vakt til live.

Jack Lundsdals bemærkninger:

Den centrale udfordring var den åbne form: “Diagonal dynamik og åbne vinkler.
Kunst som stræber efter oplevelsernes intensitet, en søgen efter sandhed, men også frihed, og hvordan dette kan indkredses med værket. Jeg fornemmer et koncentrat af enorme kræfter, der udstråler fra værket, og som kommer ude fra rummet. En glidende imaginær kraft, mod skulpturens stærke dynamik. Vi ser trekanter, vi fortolker som naturens byggesten og hvor tankens form er ikke blot et middel – det er selve indholdet.”

Med opstillingen ved søen på ”Amfi Vestsjælland” har vi i det smukke område fået en unik kunstgenstand.