Udlejning af amfiscenen

Det er muligt at leje scene, hus og faciliteter på nærmere aftalte vilkår og altid på skriftlig kontrakt. Nedenstående prisblad er retningsgivende og forhandles til det enkelte arrangement.

Lej scenen med den flotte udsigt

Der er masser af plads på scenen og op til 800 publikummer

Scenen er en rund flisebelagt plads på 300 m², ca. 20 m. i diameter og omgivet af 10 tilskuerterrasser med plads til ca. 800 gæster.

Højdeforskel mellem scene og øverste terrasse er ca. 7 m.
Adgang til tilskuerpladserne foregår gennem to tunnelrør med indgang i niveau med det omgivende terræn.

CEE 80 amp + CEE 32 amp + CEE 16 amp

Fra tilskuerpladserne er der udsigt til den bagved liggende sø med en vanddybde på ca. 8 m. Søen kan indgå i forskellige opvisninger og har blandt andet været benyttet til synkronsvømning ligesom sankthansbålet vil befinde sig på søen.

Der er nedstøbt forankringsblokke til fastgørelse af sceneudstyr ligesom der er tilstrækkelig strømforsyning til store forstærker og lys.

I forbindelse med anlægget er der ca. 400 parkeringspladser.

Lej servicebygningen

Lej Servicebygningen

Hus eller servicebygning er på 132 m² som består af et stort mødelokale/opholdsrum med tilhørende fuldt udstyret køkken.

I modsat ende er der omklædningsrum med tilknyttet bad og toilet. Ude fra er der adgang til tre toiletter hvoraf det ene er handikaptoilet. På forsiden af bygningerne er der en stor overdækket flisebelagt terrasse på 86 m².

På bagsiden af bygningen er der et opsat et bord der kan benyttes som undervisningsplads.

Der vil ligeledes være adgang til forskellige undervisningsmaterialer.

Huset er udstyret med stole, borde og service til 40 personer.

Prisblad

Leje af scene, parkeringspladser og toiletter
Grundtakst kr. 5.000,00.
+ pr. time kr. 250,00

Leje af hus inkl. køkken og toiletter.
Grundtakst pr. døgn kr. 6.000,00.
Rengøring (Obligatorisk) kr. 500,00

Stoleleje pr. stol kr. 10,00 – egne tæpper og festivalstole kan benyttes.

Vand og el samt bortskaffelse af affald fra opstillede skraldestativer er en fast bestanddel af lejen. Anlægget fremvises/ besigtiges/ nøgle udleveres – umiddelbart forud for lejetidspunkt – dette for at
begge parter kender standarden før og kravet efter et arrangement. Anlægget afleveres i den stand, det er modtaget.

  • Affaldsbortskaffelse pr. døgn udover opstillede skraldestativer – Efter regning.
  • Salg fra lejers opstillede boder – forhandles evt. som en % del af omsætningen.
  • Billetsalg – forhandles evt. som en % del af billetsalget.
  • Skader på anlægget udbedres ved lejers foranstaltning eller prissættes
  • Afleveringsforretning gennemføres om muligt lige efter arrangementsafslutning / oprydning.
  • Ved pludseligt opståede skader på installationer kontaktes et bestyrelsesmedlem.

Eksterne henvisninger

Information om Den Mobile Landsbyscene