Båltalen, kl. 20.45, holdes af Christina Morsing, der er sognepræst ved Bregninge, Bjergsted og Alleshave kirker.
Årets båltaler er en lokal kendt præst fra Bregninge-Bjergsted-Alleshave kirker, og da jeg bad Christina om et par ord (hun har jo godt nok konfirmeret begge mine børn) skrev hun:
Kender alle ikke mig?
Som genbo til Amfi Vestsjælland lige siden Amfi Vestsjælland kun var en tanke hos nogle driftige lokale, har jeg fulgt udviklingen tæt og glædet mig over områdets udvikling. Som en del af KFUM spejderne Eskebjerg er det også fedt at have mulighed for sommerlejr og Megin (en slags båd red.) sejlads på søen
Jeg glæder mig
Men inden båltalen, er vi så heldige, at Lotte Risholt traditionen tro underholder os med skøn sang og musik. Og lotte er bestemt ikke gået i stå, så sent som i februar, kom et album med numre fra den gamle jukebox, vi kan vist godt glæde os. Det bør vel også nævnes her, at Lotte i år kan fejre jubilæum med 50 år på scenen. Læs mere her…

Denne aften plejer at være velbesøgt. Der kan købes kaffe og kage, øl, vand og vin samt grillpølser i boden.
Der er fri entre denne aften, og dørene til Amfi-området åbnes kl. 18. Husk at medbringe klapstol eller tæppe.

Kl. 21.00 tændes bålet, og vi synger midsommervisen, hvor Lotte Riisholt synger for.
Arrangør af Sankt Hans på Amfi er Kulturforeningen Amfi Vestsjælland.
Yderligere oplysninger:
Morten Kyst, formand, mob. 20417164