Veterantræf på Amfi

Årets veterankøretøj kåres igen i år på Amfi Vestsjælland i Bregninge.

Vi mødes til første træf torsdag den 25. juni kl. 18.30.

Årets køretøj kan være en bil, traktor, lastbil, knallert eller en motorcykel.

Det er de besøgende veteranejere der bestemmer, hvilket køretøj der skal have æren og den indgraverede plakette for årets køretøj 2020.

Der afholdes træf torsdag i lige uger i perioden 25. juni – 3. september i tidsrummet 18.30 – 20.00.

Ved hvert træf har veteranejerne mulighed for at udfylde en stemmeseddel, hvor den enkelte ud fra egne kriterier udpeger aftenens stjernekøretøj.

Ved sæsonens afslutning tælles stemmerne op, og den “ekvipage”, der har fået flest stemmer udnævnes som årets køretøj.

Arrangementet gennemføres i henhold til retningslinjerne for covid-19. Vi følger derfor de gældende regler, hvilket betyder, at vi ikke kan acceptere mere end 50 personer på pladsen. Man kan dermed risikere at blive afvist ved indgangen på den baggrund.