2. Pinsedag

Vågn op – og slå på dine strenge til Pinse

Sådan lyder overskriften for årets fællesgudstjeneste på Amfi Vestsjælland, Anden Pinsedag, den 10. juni. Igen i år er sogne i hele Kalundborg Provsti gået sammen om en pinsegudstjeneste, hvor fællesskab og ånd er i højsæde. Dagen begynder med en pinsevandring i området omkring Amfi, ledet af sognepræst Helle Brink fra Raklev Kirke.

Der er fælles opstart ved servicebygningen kl. 9.00.

Kl. 11.00 begynder så selve gudstjenesten hvor præster, kirkemusikere og kor vil medvirke. Selvom vi præster skulle have forbindelserne i ekstra god orden til ham, der sætter solen ud på sin vandring og tøjler vejr og vind, så kan vi alligevel kun håbe og det gør vi så sandelig også, vi håber, håber, håber, at solen vil bidrage med ild fra oven, så vejret bliver skønt, brisen mild, himlen blå, græsset grønt og søen blank og glimtende. Igen i år opfordrer vi alle til at tage af sted og komme med til frilufts- og festgudstjeneste – pak tæpper eller klapstole og husk vandflasken og solcremen, så I kan være en del af årets friluftsfejring af pinsen i Kalundborg Provsti.

Efter gudstjenesten vil der, ved Amfiets servicebygning, være et udsnit af lokale kirkelige organisationer som vil fortælle om deres arbejde ligesom spejderne vil tænde op under panderne, så man kan prøve at bage pandekager. Endvidere vil der blive solgt kaffe/kage og grill pølser fra servicebygningen,