Nyheder

Any Colour You Like Part 2

A Tribute To Pink Floyd

Projektet begyndte i foråret 2017, da tre gamle venner besluttede at danne et nyt band. Efter en pause på næsten tre år er vi glade for at annoncere vores genopstandelse, nu med nogle utrolig dygtige nye medlemmer i gruppen. I dag er Any Colour You Like Part 2 et ni mand stort orkester, bestående af musikere med vidt forskellig baggrund, men med passionen for Pink Floyd som fællesnævner.

Ambition

Der findes kun ét Pink Floyd, men vi gør vores bedste for at få publikum til at glemme dette for en stund. Med stor respekt for materialet præsenterer vi det største og ypperste fra Pink Floyds mest unikke albums.

Vi har skabt en intim atmosfære, hvor musikken kan stå i centrum. Vores faste lystekniker vil sørge for, at lys og effekter harmonerer med musikken uden at overdøve den. Målet er at give publikum en autentisk og dybdegående oplevelse af Pink Floyds fantastiske univers.

Dedikation

Djævelen ligger, som bekendt, i detaljen – ikke mindst når man kaster sig over et legendarisk band som Pink Floyd. Mange tusind timers hårdt arbejde ligger bag de musikalske valg, som har ført til den helt rigtige balance mellem stemningen fra de originale studieindspilninger og storheden fra de fantastiske liveperformances.

Vellyd

Med lyd på højeste niveau, spiller vi de fleste steder op, i en opsætning, som kan tilpasses alt fra mindre kulturhuse til større scener og festivaler.

Any Colour You Like står for kvalitet, og lyden er naturligvis den grundsten projektet hviler på. Vores egen lydtekniker sørger for, at lyden altid er i top, så publikum får den optimale oplevelse af dynamik, nuancer og vellyd.

Besætning

Ulrik Elholm – Vokal/guitar
Niels Jørgensen – keyboard
Henrik Andersen – Leadguitar
Rasmus S. Lundbjerg – Bas/backingvokal
Ole Andersen – Trommer/effekter
Emil Krogsgård – Percussion
Martin J Ernst – Saxofon/keyboard
Trille Palsgaard – Kor
Katja Bolvig – Kor

Mikkel A. Jensen – Lyd
Sjak Christiansen – Lys

Any Colour You Like part II

Et glædeligt gensyn…

Da ”Any Color You Like” besøgte Amfi Vestsjælland første gang var en af de efterfølgende reaktioner, da min datter med glæde i stemmen udbrød: -”Tænk, at jeg skulle danse til ”One of these days”, det havde jeg aldrig troet”.

Der gik noget tid med opstilling af lys og el, fordi ACYL gerne ville give os en god koncert oplevelse. Og det var det hele værd.

oplus_32

I kan læse mere om bandet her.

Og det glæder os, at de har valgt Amfi til endnu en koncert, efter de er startet op igen.

Som de selv skriver, er der skiftet lidt ud i besætningen og en nærmere introduktion til medlemmerne finder du her.

Billetter kan købes Her

Det er derfor med stor fornøjelse, at vi den 15. August 2026 kl. 20.00 kan sige velkommen til

Any Color You Like part II

A Rush of Coldplay

En stor passion for musikken fra et af verdens største bands, Coldplay.

A Rush of Coldplay er Nordens eneste Coldplay tribute band, som har begejstret publikum over hele Danmark i mere end 13 år med deres energifyldte og autentiske koncerter. Med snart 150 koncerter bag sig har bandet etableret sig som et af de mest populære tribute bands i Danmark på både spillesteder og festivaller.

A Rush of Coldplay har fået flot respons og meget overvældende og positive kommentarer fra publikum for deres evne til at bringe Coldplays unikke univers til live på scenen. Med et imponerende repertoire, der spænder over alle Coldplays albums, leverer A Rush of Coldplay en uforglemmelig koncertoplevelse, der appellerer til fans i alle aldre. Publikum kan se frem til at høre de største hits som YellowClocksThe ScientistFix YouViva la VidaParadiseA Sky Full of StarsAdventure of a LifetimeSomething Just Like ThisHigher Power og mange flere.

Coldplay er stadig et af verdens største bands med mere end 160 millioner solgte enheder, masser af priser og udsolgte koncerter over hele verden – senest på den rekordsættende Music of the Spheres verdensturné. De er kendt for deres spektakulære liveoptrædener og innovative sceneshows, der altid formår at engagere publikum fra start til slut.

A Rush of Coldplay bringer den samme passion og dedikation til deres koncerter, og giver publikum en autentisk Coldplay-oplevelse, som man sent vil glemme. De går ikke på kompromis med detaljerne, men benytter sig af visuelle elementer inspireret af Coldplays forskellige turnéer gennem tiden – fra malede instrumenter, tøj og scenedekorationer til stemningsskabende lyseffekter, kæmpeballoner og konfetti.

Oplev A Rush of Coldplay live og lad dig forføre af deres musikalske talent og dedikation til at ære et af verdens mest ikoniske bands. Tag med på en musikalsk rejse gennem Coldplays imponerende bagkatalog og lad dig rive med af deres uforglemmelige hits. A Rush of Coldplay formår at skabe en mindeværdig oplevelse fyldt med fantastisk musik, fællesskab og magiske øjeblikke, der vil efterlade publikum forbløffet og begejstret.

Køb din billet her…

Almost Quo

Almost Quo leverer rocken fra giganterne i Status Quo med præcis den energi, indlevelse og fest som musikken fortjener.

Glæd dig til at synge med på klassikere som In the Army Now, Rocking All Over the World, Whatever You Want, Paper Plane, What you’re Proposin’ + mange mange flere af de udødelige hits, som Quo igennem snart 6 årtier har leveret.

Almost Quo har eksisteret siden 2018, hvor de startede som en kvartet. Sidenhen blev 4 til 5, og keyboard er nu en fast del af bandets lyd (ligesom originalerne).

Bandet har siden spillet land og rige rundt med et brag af et rockshow til alt fra mindre spillesteder, til opvarmning for selveste Jesper Binzer.

Uanset scenens størrelse, leverer Almost Quo et unikt og energisk rockshow HVER GANG, og med den HELT rigtige lyd, som ægte Quo fans kender og elsker.

Bestil billetten her

Ulrik Elholm – Leadvokal/guitar

Ulrik står for at levere en vokal, der svinger fra Gilmour til Waters. Og selvom han føler, at disse to stemmer er vokset ind i hans DNA fra en ung alder, forsøger han også at tilføje et lille twist af sit eget udtryk.

Ulrik har udgivet fire album med egen musik og har hjulpet sangere i over 30 år som stemmecoach.

Når alt kommer til alt, er det musikken, der er gnisten – og Pink Floyd har for Ulrik været et brændende bål, siden han første gang satte The Dark Side of the Moon på pladespilleren.

Vinder af årets køretøj

Vinderen i år blev den grøn/hvide Opel Rekord

Kære veteranfolk – og til orientering for den øvrige BS for Amfi.

Efter en del fodarbejde er det nu endelig lykkedes at finde vinderkøretøjet 2025. Den grøn/hvide Opel Rekord, P1, 1958.

Formanden for historisk Opelklub kendte selvfølgelig til ham.  Faktisk mødte jeg en lignende Opel Rekord ved XL i Gørlev, og det var dennes ejerkvinde, der fortalte mig om Opelklubben.

Bilen har tidligere vundet på Amfi Vestsjælland – billedet er fra 2018.

Men afstemning er afstemning og denne gang fik bilen 13 stemmer – nr. 2 fik 10. Det var den rød/hvide Buick.

Kongelig Sommeropera

Gentagelse af successen,

Kongelig sommeropera. Foto: Klaus Vedfelt

Oplev magien fra Det Kongelige Teater under åben himmel, når Det Kongelige Teaters kunstnere bringer Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet ud i det danske sommerland. I løbet af turnéen besøger teatret 23 byer med gratis forestillinger, der inviterer publikum til at opleve scenekunst i smukke, udendørs omgivelser.

Kongelig sommeropera
Opera er for alle, og traditionen tro kan det opleves under åben himmel, når Kongelig sommeropera præsenterer et program fyldt med musikalske højdepunkter. ”Det er noget helt særligt for Operaens kunstnere at møde publikum til vores sommerkoncerter og præsentere højdepunkter fra den kommende operasæson. Den intime og afslappede stemning til teatrets sommerbegivenheder er en helt unik oplevelse, hvor vi møder både publikummer, der allerede har besøgt Det Kongelige Teater, men også nogen som endnu har deres første besøg til både ballet og opera til gode,” siger operachef Elisabeth Linton.

Publikum kan opleve nogle af de mest ikoniske højdepunkter fra ballet og opera og smagsprøver fra den kommende sæson på Det Kongelige Teater. Teatrets nye balletchef Amy Watson siger: “Jeg glæder mig til at bringe Danmarks unikke historiefortællende ballet ud i hele landet. Scenekunst har en enestående evne til at forbinde os gennem fortællinger, der rører og samler –noget, vi har brug for i disse usikre tider. Vi ønsker at skabe et fællesskab gennem kunsten og give alle mulighed for at opleve vores verdensberømte ballet.
Links nedenfor. 

Det Kongelige Teater på turné:
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 23 byer, mens to af vores teaterforestillinger Eks og Sat i verden spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøger Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling Snedronningen, i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune. Det Kongelige Teater har 163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.
Læs den fulde pressemeddelelse her
Links  
Kongelig sommeropera
Kongelig sommerballet
Postyrium

Sct. Hans på Amfi 2025

Båltalen, kl. 20.45, holdes af Christina Morsing, der er sognepræst ved Bregninge, Bjergsted og Alleshave kirker.

Årets båltaler er en lokal kendt præst fra Bregninge-Bjergsted-Alleshave kirker, og da jeg bad Christina om et par ord (hun har jo godt nok konfirmeret begge mine børn) skrev hun:

Kender alle ikke mig? 

Som genbo til Amfi Vestsjælland lige siden Amfi Vestsjælland kun var en tanke hos nogle driftige lokale, har jeg fulgt udviklingen tæt og glædet mig over områdets udvikling. Som en del af KFUM spejderne Eskebjerg er det også fedt at have mulighed for sommerlejr og Megin (en slags båd red.) sejlads på søen 

Jeg glæder mig 

Men inden båltalen, er vi så heldige, at Lotte Risholt traditionen tro underholder os med skøn sang og musik. Og lotte er bestemt ikke gået i stå, så sent som i februar, kom et album med numre fra den gamle jukebox, vi kan vist godt glæde os. Det bør vel også nævnes her, at Lotte i år kan fejre jubilæum med 50 år på scenen. Læs mere her…

Denne aften plejer at være velbesøgt. Der kan købes kaffe og kage, øl, vand og vin samt grillpølser i boden.

Der er fri entre denne aften, og dørene til Amfi-området åbnes kl. 18. Husk at medbringe klapstol eller tæppe. 

Kl. 21.00 tændes bålet, og vi synger midsommervisen, hvor Lotte Riisholt synger for. 

Arrangør af Sankt Hans på Amfi er Kulturforeningen Amfi Vestsjælland.

Yderligere oplysninger:

Morten Kyst, formand, mob. 20417164

Bryan Adams Jam

– Du tror det er løgn
Luk øjnene, slå ørerne ud – og du tror du er til koncert med Bryan Adams. Men det er du ikke – du er derimod til koncert med et af Danmarks mest populære jam-bands – Bryan Adams Jam.
Ligheden er slående. J.P. synger, ligner og opfører sig nøjagtig som sit forbillede, og bandet spiller nøjagtig som den ‘ægte vare’, så der ikke er noget at misforstå… Rutinerede drenge, der kan deres kram og begejstre ethvert publikum !

Bryan Adams Jam hører absolut til de bedste rockbands herhjemme – kopiband eller ej !!
Bandet opstod egentlig ved et tilfælde i efteråret ’95, da J.P. havde deltaget i TV-programmet ‘Stjerneskud’ på TV3, og havde opnået en flot 2. plads. Kort tid efter møder han et par musikere på Bornholmer-færgen, og bliver genkendt – og det blev så startskuddet på Bryan Adams Jam…

Siden da er det gået rigtigt stærkt. Mere end 600 jobs er det blevet til i indland og udland. Bandet er kendt fra de fleste af landets klubber, halballer og byfester samt de større spillesteder og festivaller – Pumpehuset, Vega, Train, Rockshow, Skive Beach Party, Langeland, Midtfyns og Skanderborg festivallerne… I juli 1999 var bandet bl.a. i Bosnien og gav 3 store Open Air koncerter for de danske samt internationale Nato-soldater – det var bare kanon !!

Bryan Adams’ musik kalder på fest. Rock, der er ligetil. Rock, man kan synge med på, danse og hoppe til. Rock, som appellerer lige meget til begge køn. En fest-garanti.
Bryan Adams Jam hører til de sjældne band, som hver gang leverer varen – med en utrolig energi, power og spilleglæde – uanset om der er 100 eller 20.000 mennesker !! Og derudover får man så også denne hér ‘du tror det er løgn oplevelse’…

Køb billetter her

På Slaget 12

I 1987 strøg På Slaget 12’s debutalbum til tops på landets hitlister. Albummet indeholdt sange, der alle havde hitpotentiale, men der er særligt en sang, der huskes: Hjem til Århus. Sangen er blevet en dansk evergreen, ja nærmest en talemåde som kendes af alle danskere.

Årene efter den første LP har budt på mange succes’er for På Slaget 12, men der er ikke tvivl om, at det næste helt store højdepunkt kom, da det første Let’s Dance-album blev udsendt i 2002. Albummet blev en kæmpe succes med fast placering i toppen af hitlisten et helt år og 110.000 solgte eksemplarer. Let’s Dance 2 kom i november samme år og senere kom Let’s Dance 3 og 4, og også de blev store succeser. I alt har de fire Let’s Dance-albums solgt 300.000 eksemplarer og sammenlagt har orkestret inklusive Ann-Mette Elten’s soloudgivelser solgt over 1 million albums.

Ved en live-koncert med På Slaget 12 kan man opleve et bredt udvalg af orkestrets danske repertoire inklusive de store danske hits som f.eks. ”Ude på det blå ocean”, ”Ta’ kæresten i hånden” og ”Hjem til Århus”, samt flere af gruppens markante fortolkninger af 60’ernes store sange.

Køb billetter her