Foråret er kommet og veterankøretøjerne skal på græs.
Amfiscenen i Bregninge byder igen i år velkommen til allehånde veterankøretøjer.
I 2023 afholdes der træf torsdage i lige uger med start den 4. maj 2023 (dog ikke Kr. Himmelfartsdag) og arrangementerne kulminerer med kåring af “Årets veterankøretøj” den 24. august. Vi mødes fra kl. 18.30 – 20.
Arrangør er kulturforeningen Amfi Vestsjælland, Amfivej 1 i Bregninge, 4593 Eskebjerg.
Årets køretøj kan være en bil, traktor, lastbil, knallert eller en motorcykel.
Det er de besøgende ejere af veterankøretøjerne og tilskuere, der bestemmer, hvilket køretøj, der skal have æren og den indgraverede plakette for årets køretøj 2023.
Ved at aflevere den udleverede stemmeseddel kan alle medvirke til at vælge, hvilket køretøj, der skal kåres som “Årets køretøj”. Og man får en ny stemmeseddel til hvert træf.
Der kan afgives stemmer ved alle træf frem til og med 10. aug, og det samlede stemmetal afsløres på årets sidste træf torsdag den 24. aug., hvor kåringen af årets køretøj finder sted.
Det er helt op til den enkeltes egen smag og værdier, at vælge hvilket køretøj, der er aftenens “fineste”.
Stemmesedler udleveres i kiosken eller på pladsen.
Udfyldte stemmesedler afleveres i en stemmeboks ved kiosken.
Stemmesedlen skal være udfyldt, så der ikke er tvivl om, hvilket køretøj, der stemmes på, ligesom “vælgeren” også skal kunne identificeres.
Der vil være salg af øl/vand, is og kaffe og kage på pladsen.