Årets veterankøretøj 2021

Afsløring af årets veterankøretøj 2021 på Amfi.

Den 2. september havde vi afsløring af årets køretøj 2021 på Amfi Vestsjælland.

På Amfi Vestsjællands træf for veterankøretøjer er det deltagerne og tilskuerne, der bestemmer hvilket køretøj, der skal have æren og have tildelt en graveret plakette til montering i køretøjet.

Opløbet var meget tæt. Der var således kun en stemme til forskel mellem vinderen Mercedes Benz 220 Limousine fra 1952 og den hvide Rover, som er en stabil deltager ved vores træf hen over sommeren.

Vinder af årets veterankøretøj 2021

Vinderen ejes af Niels Erik (Mandse) Lundvig, Bastrup Sønderstrand.

Vinderen er en flot og elegant Mercedes Benz 220 med 6 cylindre og en herlig motorlyd og fra en tid, hvor bildesign var håndarbejde og præget af yderst luksuriøse finesser – en helt igennem værdig vinder.

Vinder af publikumskonkurrencen (lodtrækning blandt alle afgivne stemmer) blev Tobias Sørensen.