Die Herren

“U2’s BEST”

Die Herren har turneret hele Danmark med U2´s fantastiske sange og tekster i mere end 30 år, og mere end 2500 koncerter er det blevet til siden 1991!

Det har overrasket mange blandt publikum (og Die Herren selv), hvor eminent U2´s musik fungerer live. Die Herren har spillet sangene i alle mulige tænkelige og utænkelige sammenhænge. Fra shows med store lydanlæg og omfattende lysshow, til helt små, intime koncertsteder. På festivaler, i koncerthuse, spillesteder (store som små), i kirker og telte, på uddannelsessteder, barer og plejecentre – både udendørs og indendørs.

Die Herren har optrådt for koncert- og festivalgæster, virksomheder, foreninger, udsendte soldater og veteraner, kirkegængere, konfirmander, gymnasieelever, pensionister og private og mange, mange flere.

U2´s musik og tekster kan spilles for alle – blot sangene og præsentationen tilpasses lytterne, stedet og omstændigheden!

Med ”U2s BEST” ønsker Die Herren, som altid, at give publikum en musikalsk rejse ind i U2´s musikunivers. En rejse, som de måske ikke selv havde set komme eller forventet! Publikum skal føle sig velkommen og værdsat – inddraget og suget ind i koncerten, så de går hjem med en oplevelse af overraskelse og energi.

Man overraskes over hvor intense og nærværende U2´s sange bliver i Die Herrens fortolkninger. Die Herren giver sangene nyt liv og ny energi i nuet, uden at de mister historiens U2-touch.One, With or Without Your, Sunday Bloody Sunday, Vertigo, I Still Haven’t Found What I´m Looking For, Where the Streets Have No Name, New Years Day og alle de andre store sange, som virker så fremragende live, bliver naturligvis en del af U2s BEST.

Die Herren kan noget med musikken, som U2 ikke selv har kunnet i mange år, nemlig at føre det ud på selv de små steder. U2 spiller kun på store arenaer, som regel aldrig for mindre end 20.000 mennesker. Die Herren gør en dyd ud af, at koncerterne skal være tætte og nærværende. Deres mission er at nå ud til “alle” publikummer helt ned til bagerste række. Publikum inviteres og opfordres til at blive en vigtig del af koncerten, som naturligvis altid har det erklærede mål, at blive Die Herrens “bedste til dato”.

Die Herren

U2s BEST

For billetter tryk her…

For lidt eksempler, se mere her…

Kansas City Stompers

Kansas City Stompers er en af de længstlevende underholdningsmaskiner i Danmark, og Europas ældste orkester, vi her kan præsentere. Navnet er nappet fra byen Kansas City, der var et musikalsk kraftcenter fra 1930 og til og med 1950 erne – og for den unge klarinettist Niels Abild, et oplagt navn til sit band, der havde sit første betalte gig i 1951!

Musikken var jazz – i det grænseområde mellem swing og trad., der også siden har været udgangspunkt for Kansas City Stompers. Ensemblet er dog aldrig gået af vejen for blues, pop, rock, samba og hvad tiden musikalske fænomener nu har gået og heddet, og igennem en periode på 40 år, var orkesteret et af Danmarks mest benyttetede orkestre til firmafester,jazz konserter,og festivaller.

Navnet Kansas City Stompers har først og fremmest skullet borge for musikalsk kvalitet – mens den årelange popularitet også skyldes at bandet aldrig har aldrig rynket på næsen af, hvad der nu var populært hos publikum. “Underholdning med stil”, er det prædikat nogen har givet Kansas City Stompers.

Gennem årene har orkesteret været arbejdsplads for en lang række af Danmarks fremmeste professionelle musikere – og da det gik hedest til, spillede Kansas City Stompers op mod 350 koncerter om året. Dette lod sig da også kun gøre – fordi bandleder Niels Abild, ved hjælp af kun professionelle musikere, gerne havde flere ensembler af samme navn på landevejen samtidigt, dog kun til private arrangementer. Det er nemlig ikke navnet på den enkelte musiker der gør Kansas City Stompers – men det de professionelle musikerne spiller sammen!

I besætningen har man kunnet finde gode kræfter som Alex Riel, Bo Stief, Peder Kragerup, Poul Halberg, Ole Kock Hansen, Hugo Rasmussen, Jesper Thilo- mens vokalen bl.a. er blevet varetaget af Sanne Salomonsen, Gitte Hænning, Birgit Lystager, Daimi, Otto Brandenburg, LillBabs, Siv Mamquist, Etta Cameron.

Foruden de mange jobs er orkesteret også det orkester i Danmark, der har flest cd/lp udgivelser, 45 stk. er det blevet til, foreløbig.

På Amfi Vestsjælland den 26. august er dagens sangerinde:

Lady Lynette (Lynette Koyana Bjerstedt) er født i Sydafrika, startede som jazzsangerinde i Swaziland, slog sig ned i Sverige, optrådte i flere genrer og turnerede i Japan som soul/pop-sanger i 90’erne, men vendte altid tilbage til jazzen. Undervejs har hun arbejdet som baggrundssanger med Tom Jones, optrådt med den tidligere Count Basie-trommeslager Butch Miles og andre anerkendte kunstnere. Lynettes koncerthyldester til Billie Holiday 2009 og 2015, ”Lady Sings Lady”, mødte entusiastisk anerkendelse. Hendes jazzalbum er Dig Where You’re At (2015), Nearness (2016) og Lots of Love (2021). Tidløs, sjælfuld jazz, nogle gange med et strejf af funk, blues eller latin.

Lady Lynettes vittige og varme, swingende scenepersonlighed gør det muligt for hende at komme ind under huden på både sine sange og sit publikum.

Køb billetten her.

sångerskan Lynette Koyana som jobbar i Sydsvenskans växel. Hon fyller 50 år den 16 januari

Båltaler Sct. Hans 2023

Kunstmaler, arkæolog og tilflytter, kunstner Julie Dam er årets båltaler.

I 2017 flyttede Julie fra København til Svebølle sammen med sin mand. Drømmen om et atelier bliver til, og i 2018 delte Julie for første gang sin kunst med omverdenen, hvor hun fik en overvældende respons.

Julie har haft succes med udstillingen ”Svebølles unikke kultur og naturlandskaber”.

Julie Dams værker illustrerer hendes begejstring for områdets kulturhistorie og natur.

Den store kærlighed til landskabet og kulturarven i og omkring Svebølle er en stor inspirationskilde for Julie Dam, både i hendes virke som kunstmaler, men også i forhold til hendes gerning som arkæolog og formidler på Fugledegård, Tissø Vikingecenter. Se evt. mere om Julie her

Med så mange bolde i luften bliver det spændende at høre hvor båltalen tager os hen.

Et godt og sikkert indslag til Sct. Hans

Lotte er efterhånden en sikker succes på Amfi Vestsjælland i forbindelse med Sct. Hans. Hvor hun går på inden vi hører båltale, og tænder bålet.

I år er vi så heldige, at det 4. album i rækken ”Fra den gamle jukebox” er ved at være klar.

Endnu et sikkert pletskud fra Lotte Riisholt med en perlerække af gamle hits, som får os en tur ned ad Mindernes Allé.

Endnu engang har Lotte Riisholt samlet de bedste musikere til indspilningen. Albummet er også denne gang produceret i STC Studiet i København med Svend Christiansen og Benni Boss som producere. Musikerne er som på alle de tidligere ”Fra den gamle Jukebox” albums: Benni Boss (bas), Lars DK (piano/ keyboards), Jens Runge (guitar) og Kasper Langkær (trommer).

På Amfi plejer hun at underholde os alle alene, og synger for på Midsommervisen.

Lotte Riisholt har gennem sin lange karriere cementeret sig som en af Danmarks bedste sangerinder. Hun har et bredt repertoire, og netop det viser hun på disse populære albums i serien ”Fra den gamle jukebox”, hvor vi genhører en række af de største hits fra 60’ og 70’erne indenfor dansktop, country, pop og rock – hits der dengang fyldte op mod et par tusinde jukeboxe rundt om i hele landet med glad musik. Dette blandede og festlige repertoire er altid meget efterspurgt blandt publikum – både som dansenumre og bare at lytte til.

Men Lotte har ikke kun gang i pladeindspilning. Hun har også masser af jobs rundt i landet – omkring 120 jobs om året. Lotte er meget efterspurgt på grund af sin flotte stemme, sit humørfulde væsen og glimt i øjet, og hun skaber en musikalsk fest hvor end hun kommer hen.

Lotte Riisholt kan bookes som solo, duo eller med orkester i forskellige sammenhænge.

Albummet kan fysisk blandt andet købes på nettet, hvor det også ligger til download, eller hos Lotte Riisholt selv. For yderligere oplysninger ring på 21 82 01 16 eller se på www.lotte-riisholt.dk

Veterantræf på Amfi

Foråret er kommet og veterankøretøjerne skal på græs.

Amfiscenen i Bregninge byder igen i år velkommen til allehånde veterankøretøjer.

 I 2023  afholdes der træf torsdage i lige uger med start den 4. maj 2023 (dog ikke Kr. Himmelfartsdag) og arrangementerne kulminerer med kåring af “Årets veterankøretøj” den 24. august. Vi mødes fra kl. 18.30 – 20.

Arrangør er  kulturforeningen Amfi Vestsjælland, Amfivej 1 i Bregninge, 4593 Eskebjerg.

Årets køretøj kan være en bil, traktor, lastbil, knallert eller en motorcykel.

Det er de besøgende ejere af veterankøretøjerne og tilskuere, der bestemmer, hvilket køretøj, der skal have æren og den indgraverede plakette for årets køretøj 2023.

Ved at aflevere den udleverede stemmeseddel kan alle medvirke til at vælge, hvilket køretøj, der skal kåres som “Årets køretøj”. Og man får en ny stemmeseddel til hvert træf.

Der kan afgives stemmer ved alle træf frem til og med 10. aug, og det samlede stemmetal afsløres på årets sidste træf torsdag den 24. aug., hvor kåringen af årets køretøj finder sted.

Det er helt op til den enkeltes egen smag og  værdier, at vælge hvilket køretøj, der er aftenens “fineste”.

Stemmesedler udleveres i kiosken eller på pladsen.

Udfyldte stemmesedler afleveres i en stemmeboks ved kiosken.

Stemmesedlen skal være udfyldt, så der ikke er tvivl om, hvilket køretøj, der stemmes på, ligesom “vælgeren” også skal kunne identificeres.

Der vil være salg af øl/vand, is og kaffe og kage på pladsen.

Karl Hermans Trio

Oplev et top professionelt live-band.

Karl Herman´s Trio er vel nok Danmarks mest erfarne John Mogensen fortolkere. Bandet har med ca. 2000 koncerter og 6 CD-udgivelser i ryggen, givet sit publikum en unik musikoplevelse i nu mere end 30 år. Bandet går aldrig på kompromis med sin kvalitet. Vores lydfirma leverer hvergang en koncertproduktion med det sidste nye indenfor lyd og lys. En koncert med Karl Herman´s Trio emmer af vaskeægte spilleglæde.

Så længe jeg lever, Der er noget galt i Danmark, Fut i fejemøget og Karl Herman & jeg. Klassikere vi alle elsker at feste til og kan synge med på.

John Mogensen er en evergreen i dansk musikkultur. Han bliver kopieret som aldrig før. Karl Herman’s Trio ønsker ikke, at efterligne den store mester på udseendet. Vi leverer hans sange respektfuldt gennem nerve og sjæl, så det får hele tivoliet til at gynge. Musikken skal være i centrum! Den skal ud over scenekanten. Ud til vores kære publikum. Charmerende, rådt for usødet.

Danmarks største trio, som i virkeligheden er en kvartet består af Jakob Holm (bas), Claus Madsen (solo-guitar), Janus Stick (trommer) og Leo Adolph (guitar og sang).

Bandet har desuden udmærket sig ved, at skrive og udgive sine egne kompositioner. Sange der rigt har været præsenteret ved de mange koncerter, pladeudgivelser, TV-optrædener osv.

Velkommen til Karl Herman´s Trio Anno 2023.

Forvent dig et festfyrværkeri af dimensioner når vi igen indtager scenen i netop din by.

Køb billet her

Mojo Hands

Det danske soul- og rhythm & blues band har nu igennem to årtier          

          begejstret publikum herhjemme og i udlandet med deres intense

          og uimodståelige bud på godt håndspillet amerikanskinspireret

          rootsmusik. Lige dele soulmusik, en god portion rhythm & blues,

          blandet med et ordentligt skud rock’n’ roll er hvad Mojo Hands

          har med i posen og det udført af musikere fra ’øverste hylde’ og

          som har nutid eller fortid med bands og solister som bl.a. tæller:
          Anders Blichfeldt, Henning Stærk, Billy Cross, Mike Andersen,

          Poul Krebs, Peter Belli, Rock Nalle, Anne Linnet, Dan Baird m.fl.

         Mojo Hands har udgivet 5 albums, 4 studie- og et live- album

         Optaget i Falkenberg i Sverige. Det seneste ”High Blood Pressure”

          modtog en stribe af fantastiske anmeldelser, danske Blues News

          kvtterede med 5 ***** og det samme gjorde musiksitet Side 33

          og i udlandet var begejstringen også stor, bl.a. gav norske

          Blues News albummet 5*****, og det samme gjorde engelske

          Blues Matters der sluttede deres anmeldelse således:

          “Overall a stunning tour de force of up-tempo songs ready for

         any dancefloor! Infectious and alluring..

         this is a real tonic for the soul!”

          MOJO HANDS er:

          Zenia Levring, vokal, Bo Møller, guitar, Lars Thomsen, bas

          Rasmus Grønborg, Keyboards, Erik Lodberg, trommer,

          Ulrik Bust, saxofon, HC Erbs, trumpet       

Køb billet her

Tørfisk

TØRFISK har turneret rundt i det ganske danske land i 42 år og så er det værd at nævne, at det er med den samme besætning, som da det hele startede i 1981

TØRFISK har senest udgivet CD´en ”Tørfisk Fyrre”, som indeholder 11 helt nye sange. Flere af sangene er med fra scenen og vi er taknemlige for at vores publikum tager godt imod dem og heldigvis, – også stadig er glade for de gode gamle sange. Bandet har i forbindelse med 40 året også udgivet bogen ”En Stime af Sange”

                  Siden 1981 har TØRFISK leveret soundtracket til Vestjylland, og hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.

TØRFISK’s koncerter bærer præg af en blanding af både det nye og det velkendte. For når man har et helt “Vesterhaw” af numre i bagkataloget, er det svært at sige farvel til de gamle (gode) sange. Og så er der den simple grund, som de selv siger: “at de ikke mønstrer mere end tre-fire akkorder på strengeinstrumenterne”, som netop de gamle numre er bygget op over.

Med en masse erfaring fra den danske musikscene og med 20 CD’er, 2 DVD-udgivelser, en del kassettebånd og LP’er, og senest en sang og historiebog ”En Stime af Sange” i ”nettet” har TØRFISK stadig stor energi, spilleglæde og et gevaldigt glimt i øjet.

Besætningen lyder:

Egon Kirk (1962):   banjo, mandolin, sang

Anker Hviid (1961):    bouzouki, fløjte, harmonika, sang

Bent Bro (1961):    guitar, sang

Bent Kirk (1958):    bas, sang

Køb billet her

Fakta

Tørfisk (eller stokfisk) er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier. I den store verden er det for det meste torsk, som bruges til tørfisk. Det bruges også i Thyborøn, men den fisk som orkestret TØRFISK er opkaldt efter er en ising, som er den mest almindelige form for tørfisk på den jyske vestkyst. I daglig tale kaldet for en ”dabs” som er det engelske ord for ising.

Any Colour You Like

Aflyst!

Et gensyn med den store oplevelse fra sidste år se links fra sidste års koncert længere nede.

Køb Billet til årets koncert

Any Colour You Like – A Tribute To Pink Floyd


Any Colour You Like er et 9 mand stort orkester, bestående af musikere med vidt forskellige baggrund,
men med passionen for Pink Floyd som fællesnævner.


Ambition

Der findes kun ét Pink Floyd! Men vi gør hvad vi kan for at få publikum til at glemme dette for en stund.
Med stor respekt for materialet, præsenterer vi det største og ypperste fra Pink Floyds mest unikke
albums. Vi leverer en scene i professionel topklasse, både hvad angår lyd, lys og effekter – alt dette for at
give publikum den bedste og mest fuldendte oplevelse.


Dedikation

Djævelen ligger, som bekendt, i detaljen – ikke mindst når man kaster sig over et legendarisk band som
Pink Floyd. Månedsvis af hårdt arbejde ligger bag de mange valg, som har ført til den helt rigtige balance
mellem den originale stemning fra studieindspilningerne til storheden fra de fantastiske
liveperformances.


Vellyd

Med lyd på højeste niveau spiller vi de fleste steder op, i en opsætning, som kan tilpasses alt fra mindre
kulturhuse til mellemstore scener og festivaler. Any Colour You Like står for kvalitet, og lyden er
naturligvis den grundsten projektet hviler på. Vores egen lydtekniker sørger for, at lyden altid er i top, så
publikum får den optimale oplevelse af dynamik, nuancer og vellyd.

Bandet

Søren Bjarnøe / Leedsang & guitar
Henrik William Andersen / Leedguitar
Ole Jan Andersen / Trommer & Effekter
Rasmus Solomon Lundsbjerg / Bas & vocal
Anders Frøkjær Mørch / Vocal, keys & percussion
Martin J Ernst / Saxofon & keys
Anne Nørgaard / Vokal
Mette Frøkjær Hansen / Vokal
Pernille Enńe Ryge / Vokal

Se eventuelt optagelser fra sidste års koncert ved at klikke på nedenstående links

(150) Any Colour You Like – Live Version – What Do You Want From Me – YouTube

(150) Any Colour You Like – Live Version – Comfortably Numb – YouTube