Nordic Singers

Nordic Singers – med lokale rødder – synger og spiller populære toner på Amfiscenen i Bregninge
d. 17/6, kl. 15
 Nordic Singers, der bl.a. tæller sopranen Randi Gislason, der stammer fra Gørlev, og Hans Lawaetz, der er født og opvokset på Røsnæs, har ved flere lejligheder med stor succes optrådt ved indendørs koncerter i Kalundborg-området, bl.a. to gange i Nyvangskirken.
 
Nu rykker de udendørs i den danske sommer, og optræder søndag den 17/6, kl. 15 på den store amfiscene i Bregninge, og stiller i en opstilling med 4 sangere og pianist samt trommer , violin og Bas, hvoraf flere har erfaring fra den henholdsvis Den Kgl. Opera og det Kongelige kapel.  
 
Og publikum kan godt glæde sig. Det bliver både smukt, vellydende og muntert, og repertoiret vil bestå af bl.a. sange af Bent Fabricius Bjerre, Dansk film potpourri  og alt fra Abba og Country til Rock,  ligesom Bohemian Rapsodi fra Queen vil blive fremført.  Publikum må meget gerne synge med på de populære toner, men der vil også blive budt på arier, duetter og kvartetter fra de mest populære operaer og operetter.